Søg i denne blog

fredag den 18. marts 2011

Forslag til små ændringer i vores vedtægter

Bestyrelsen vil gerne takke for alle de indkommende forslag, og vi er glade for dialogen omkring placering af fodboldmålene, så vi sammen kan finde den mest optimale placering til glæde for alle. De indlagte forslag kommer som sagt til afstemning på generalforsamlingen.

Bestyrelsen har desuden et sidste forslag om små ændringer af vores vedtægter, som skal til afstemning.

"Bestyrelsen for Grundejerforeningen Lilholtgård fremsætter følgende ændringsforslag til vedtægterne, som blev godkendt på den stiftende generalforsamling den 1. oktober 2009 :

§ 13.6. - nuværende ordlyd:

På den ordinære generalforsamling skal følgende punkter behandles:
1.Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning om det forløbne år.
3. Aflæggelse af årsregnskab for grundejerforening.
4. Rettidigt indkomne forslag fra medlemmerne.
5. Vedtagelse af budget og fastlæggelse af bidrag og eventuelt indskud.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter.
7. Valg af revisor og revisorsuppleant.
8. Eventuelt.

§ 13.6. – forslag til ny ordlyd:

På den ordinære generalforsamling skal følgende punkter behandles:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Bestyrelsens beretning om det forløbne år.
4. Aflæggelse af årsregnskab for grundejerforeningen.
5. Vedtagelse af budget og fastlæggelse af årskontingent.
6. Forslag fra bestyrelsen.
7. Rettidigt indkomne forslag fra medlemmerne.
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
9. Valg af revisor og revisorsuppleant.
10. Eventuelt.
------------------------------------------------------------------------------------------------
§ 15.6. – nuværende ordlyd:

Senest en måned efter generalforsamlingens afholdelse udsendes referat af bestyrelsen til hvert enkelt medlem.

§ 15.6. – forslag til ny ordlyd:

Senest 1 måned efter generalforsamlingens afholdelse vil referat fra generalforsamlingen være tilgængeligt for medlemmerne på foreningens hjemmeside www.lilholtgaard.dk
------------------------------------------------------------------------------------------------
§ 18.5. – nuværende ordlyd:

Over det under forhandlingerne passerede føres en protokol, der skal underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.

§ 18.5. – forslag til ny ordlyd:

Bestyrelsen fører referat fra alle bestyrelsesmøder. Bestyrelsen vælger en referent. Referatet rundendes via mail til bestyrelsen umiddelbart efter bestyrelsesmødets afholdelse. Indholdet i referatet godkendes eller kommenteres på det efterfølgende bestyrelsesmøde som første punkt på dagsordenen.
------------------------------------------------------------------------------------------------
Bestyrelsen for Grundejerforeningen Lilholtgård

Børkop, den 13. marts 2011."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar