Søg i denne blog

tirsdag den 8. november 2011

Nyhedsbrev 4-2011

Som i sikkert har bemærket, er Vejle Kommune stadig ikke færdig med vores udstykning, selvom de har lovet det mange gange.

Vi kan godt forstå, at i er utilfredse med dette og tak for alle jeres mails. Bestyrelsen har løbende fulgt op på det manglende arbejde, men bliver desværre mødt med mange undskyldninger.

Til orientering er alle pengene bevilget til færdiggørelsen.

Seneste melding er at slidlag og resterende beplantning m.v. bliver lavet til foråret. De grundejere, som ikke har fået pantet hæk endnu, får det altså først gjort det til foråret eller senere.

Vejle Kommune har desuden bedt entreprenøren om følgende inden den 26. november:

1. Plante træer 4 stk.
2. Udskiftning af udgået hækplanter 300-400 stk.
3. Bunddækning ca.150 planter.

Der afholdes møde med Vejle Kommune den 28. november kl. 13.00, hvor ovenstående mangler skulle være udbedret. Vi har bedt om, at de øvrige mangler i første etape bliver lavet inden den 26. november 2011 jf. vores mangelliste, men det er vi ikke blevet lovet i denne omgang - kun tidligere.

Vi vil derfor opfodre alle grundejerne til at tage direkte kontakt til Vejle Kommune, Projektleder Ewa P. Nielsen telefon 76812327 eller mail ewpni@vejle.dk, såfremt man ikke er tilfreds.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

tirsdag den 30. august 2011

Flytning af fodboldmål

Tak for en god sommerfest og det flotte fremmøde på 121 i løbet af dagen.

De små fodboldmål skal flyttes tilbage til det grønne bælte mellem B. Berthelsensvej og S. Stubsvej efter at have været brugt til sommerfesten. Derfor opfordres til at et par stykker mødes lørdag kl. 10.00, og flytter målene tilbage.

fredag den 5. august 2011

I kan stadig nå tilmelding til sommerfesten og fodbold

Husk at tilmelde jer til sommerfest og fodboldturnering!

Skriv en mail til formand@lilholtgaard.dk med antal og evt. navne på spillerne til fodbold.

Vi får i år sat varme i teltet og opstillet en toiletvogn, så ingen kommer til at fryse som sidste år.

Vi håber, at vi slår sidste års deltagerantal, og at vi får en super dag og aften.

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig dag.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

søndag den 17. juli 2011

Liste med fejl og mangler

Tak for jeres tilbagemeldinger på færdiggørelsen. Vi har nu lavet en samlet liste, som er sendt til Vejle Kommune.

For at der ikke skal opstå tvivl om hvilke punkter, vi har medtaget, kan de ses i brevet nedenfor.

Der er lavet små jordvolde rundt om træerne, for at de kan vandes. Vi vil gerne have jeres forslag til, hvordan vi nemt kan holde det pænt ved træerne. Der er plantet 501 træer, hvorfor det vil være meget bekostetligt at sende en gartner ud og luge ved dem alle.


"Vejle Kommune
Att.: Mads Thagaard Madsen
Kirketorvet 22
7100 Vejle

Børkop den 15. juli 2011



Overdragelse af fællesarealerne

Vi har nu gennemgået hele udstykningen og fået tilbagemeldinger fra grundejerne i forbindelse med overdragelsen af fællesarealerne i Lilholtgård udstykningen.

Følgende punkter bør rettes, inden vi kan overtage arealerne.
Generelle punkter:
1. Græsarealerne er flere steder fyldt med ukrudt og sten. Specielt ved vejrabatterne. Arealerne bør eftersåes med græs i august og sten opsamles. Desuden ville det være en god ide at få det sprøjtet for ukrudt i foråret 2012.
2. Flere træer og hækplanter er gået ud, de bør skiftes i september/oktober 2011
3. Mange hækplanter står skævt.

For god ordens skyld skal det nævnes, at der mangler kantsten ved I. Verlingsvej og venstre side af B. Berthelsensvej samt slidlag i hele udstykningen. (vi er klar over dette først bliver lavet til efteråret og måske senere på B. Berthelsensvej). Desuden mangler der træer på sidevejen på B. Berthelsensvej og hæk planter på de ubebyggede grunde.

Specifikke punkter: (der er medsendt kortbilag med angivelse af punkterne samt billeder)
1. Kile mellem fredsskoven og B. Berthelsensvej er ikke anlagt. Græsset bør desuden slås groft, indtil det er anlagt.
2. Kile ved gang/cykelsti fra B. Berthelsensvej og ned til Fredskoven er ikke anlagt. De to ”torve” er heller ikke anlagt, og der mangler at blive plantet 9 træer. Græsset bør desuden slås groft, indtil det er anlagt.
3. Skovbælterne mellem J.P Skovvej og Borggårdsvej er ikke anlagt. Græsset bør desuden slås groft, indtil det er anlagt.
4. Græsset på vendepladsen for enden af J.P Skovvej er ikke slået endnu, det ser dog ud til, det er blevet anlagt.
5. Kile op mod det levende hegn bag J.P Skovsvej og M. Altersvej er ikke anlagt. Græsset bør desuden slås groft, indtil det er anlagt.
6. Græsset mellem gang/cykelstien og M. Altersvej ved legepladsen er ikke slået. Vi slår selv græsset ved legepladsen, men det er på den anden side af gang/cykelstien
7. Græsset ved Borggårdsvej og børnehaven bliver ikke slået
8. Der mangler at blive anlagt en kile græs ud mod fællesarealerne ved J.P Skovsvej 5.
9. Græs ved M. Altersvej 12 og 14 er ikke slået
10. Græs ved levende hegn bag M. Altersvej er ikke anlagt. Græsset bør desuden slås groft, indtil det er anlagt.
11. Der mangler to træer ved M. Altersvej 12 og 14
12. Hul i levende hegn ved I. Verlinsgvej og op til den nye udstykning. Vi mener ikke, der skal være en forbindelsesvej mellem de to udstykninger på dette sted.
13. Hul i levende hegn ved I. Verlinsgvej og op til den nye udstykning. Vi mener ikke, der skal være en forbindelsesvej mellem de to udstykninger på dette sted.
14. Der mangler at blive anlagt græs bag ved I. Verlingsvej. Græsset bør desuden slås groft, indtil det er anlagt.
15. Kile ved I. Verlingsvej mangler at blive anlagt. Græsset bør desuden slås groft, indtil det er anlagt.
16. Kile ved I. Verlingsvej 15, mangler at blive anlagt. Græsset bør desuden slås groft, indtil det er anlagt.
17. Der mangler to træer for enden af I. Verlingsvej.
18. Kile ved S. Stubsvej 50 mfl. mangler at blive anlagt. Græsset bør desuden slås groft, indtil det er anlagt
19. Jordvold mod banen for enden af S. Stubsvej, ser ud til at have været anlagt, men er nu gravet op igen.
20. Der skal fjernes en sten i det grønne bælte mellem B. Berthelsensvej og stikvejen på B. Berthelsensvej.
21. Kile ved B. Berthelsensvej mangler at blive anlagt. Græsset bør desuden slås groft, indtil det er anlagt.
22. Kile ved B. Berthelsensvej mangler at blive anlagt. Græsset bør desuden slås groft indtil det er anlagt.
23. Der mangler at blive plantet Spirea hæk ved S. Stubsvej 2, i det stykke som vender op mod Borggårdsvej.
24. Brønd ring i græsset mellem B. Berthelsensvej og S. Stubsvej skal fjernes.
25. Der mangler at blive anlagt en kile græs ud mod fællesareal ved S. Stubsvej 27.
26. De to helleanlæg ved Borggårdsvej mangler at blive anlagt med bunddække og træer.

Til orientering er HedeDanmark påbegyndt klipning af slugterne, arbejdet har stået stille en uge, og de er ikke færdige. Vil du sørge for de gør det færdigt.
Med venlig hilsen

Grundejerforeningen Lilholtgård
Formand - Brian Gade Kannegaard"


lørdag den 9. juli 2011

Overtagelse af fælles arealerne

Vores grundejerforening skal nu til at overtage arealerne fra Vejle Kommune.

Bestyrelsen gennemgår derfor arealerne og laver en samlet liste med de punkter, vi ønsker at få rettet.

Vi vil derfor gerne have jeres input, såfremt i mener, der er arealer, som i mener ikke er afleveret i tilfredsstillende stand. Bestyrelsen vil herefter prøve af få rettet op på disse ting.

Skriv en mail til formand@lilholtgaard.dk inden fredag den 15. juli 2011, med en detaljeret beskrivelse og gerne foto af det, som bør rettes.

På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

fredag den 24. juni 2011

Nyhedsbrev 3-2011

Så er det igen tid til nyhedsbrev.

Bænkene og fodboldmålene er nu kommet op, og vi kan allerede nu se, at de bliver brugt flittigt. En stor tak til dem som brugte en/to formiddage på at hjælpe.

Som mange nok har bemærket, er entreprenøren ved at være færdig med første etape af færdiggørelsen af vores udstykning. Vejle Kommune forventer at kunne færdiggøre resten af udstykning incl. slidlag til efteråret. Dog vil der ikke blive lagt slidlag på B. Berthelsensvej pga. den lave bebyggelsesprocent på venstre side af vejen.

Grundejerforeningen har ikke fået overdraget arealerne endnu, hvorfor det stadig er Vejle Kommune, som skal slå græsset. Deres serviceniveau lever desværre ikke op til det, som bestyrelsen ønsker. Vi har derfor besluttet at tilkøbe nogle flere klipninger af græsset.

Nu hvor vores udstykning begynder at tage form og græsset bliver slået, vil vi gerne bede om at private effekter, som står på vores fælles områder, bliver flyttet ind på egen grund. Vi vil desuden gerne opfordre de grundejere, som ikke har bygget endnu, om at holde deres grund pæn. Såfremt man under byggeriet kommer til at ødelægge vores fællesområder, bedes de reetableres med det samme for egen regning.

Der er kommet forslag om køb af guldfisk til regnvandssøerne, hvilket bestyrelsen har bakket op om. Så det passer altså, hvis børnene kommer hjem, og siger at der er fisk i søen.

Vi er ved at have programmet klar til sommerfesten, og indbydelsen forventes at være klar i løbet af juli. Vi kan allerede nu afsløre, at der igen i år vil være underholderning for børnene i teltet, og at der vil være en lille vejturnering i fodbold om eftermiddagen.

I må have en rigtig god sommer, og vi håber at ses til sommerfesten d. 20. august.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

onsdag den 8. juni 2011

Hjælp til opsætning af bænkene

Så er bænkene fra Veksø leveret, og vi vil derfor gerne have hjælp til at opstille dem.

Vi mødes hos formanden på B. Berthelsensvej 12 på mandag den 13. juni kl. 10.00.

Der skal blandes beton, som derefter skal køres ud til bænkene, som støbes fast. Hullerne er gravet på sidste arbejdsdag.

Hvis du har en cementblander, som vi kan låne et par timer mandag, må du gerne ringe på 30102345 eller skrive en mail på formand@lilholtgaard.dk.

I må meget gerne medbringe en trillebør, hvis du har mulighed for det.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

torsdag den 19. maj 2011

Husk arbjedsdag på lørdag kl. 10.00

Husk det er på lørdag den 21. maj kl. 10.00 der er arbejdsdag.

Vi mødes ved p-pladsen ved institutionen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

søndag den 24. april 2011

Nyhedsbrev 2-2011

Der afholdes igen i år sommerfest lørdag den 20. august 2011. Fremover vil sommerfesten fast blive afholdt den 3. lørdag i august. Der vil være underholdning for børnene om eftermiddagen. Indbydelse med program udsendes til sommer.

Den 21. maj kl. 10.00 vil vi gerne have hjælp til at stille bænke og mål op, samt oprydning i hele udstykningen. Vi mødes ved p-pladsen ved institutionen. Der vil være en øl og vand efter det "hårde" arbejde. Vi håber mange vil møde op.

Alle aftalerne til Rafn & Søn er nu afsendt.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

søndag den 10. april 2011

Kontrakt vedrørende eventuelt nedsættelse af ejendomsskatten

De grundejere som ikke var med til informationsmødet kan hente kontrakten her, såfremt de ønsker at deltage.

De grundejere, som ønsker at deltage, bedes sende den underskrevne aftale inden søndag den 17. april 2011 til:
Formand Brian Kannegaard
B. Berthelsensvej 12
7080 Børkop.

Herefter vil grundejerforeningen sende alle aftalerne samlet til Rafn & Søn.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen



fredag den 18. marts 2011

Infomationsmøde om mulighed for nedsættelse af vores ejendomsskat

Informationsmøde om mulighed for nedsættelse af hver grundejers ejendomsskat, mødet holdes torsdag den 7. april 2011 kl. 18.30 på Børkop Vandmølle - inden generalforsamlingen.


Vil du gerne have undersøgt muligheden for at spare ejendomsskat?

Vi har haft kontakt til konsulentfirmaet Rafn & Søn, der har specialiseret sig i at undersøge, om de fradrag der er givet til hver enkelt grundejer i forbindelse med bl.a. byggemodningen, er korrekt udregnet i relation til ejendoms-skatten.

I mange tilfælde har det vist sig, at der ligger store besparelser i ejendomsskatten, da denne tit er beregnet på et fejlagtigt grundlag. Denne besparelse kan derefter godtgøres af skattevæsenet for ca. 3 år tilbage, og frem til 30 års dagen for færdiggørelsen af byggemodningen.

• Der forventes fremadrettet en gennemsnitlig årlig nedsættelse af ejendomsskatten med ca. kr. 2.500,-
• Det forventes at alle grundejere efter endt sagsbehandling vil modtage ca. kr. 12.500,- i tilbagebetaling af tidligere års overbeskatning
• Af den modtagne refusion betales ca. halvdelen i honorar.
• DER SKAL IKKE BETALES HONORAR AF DEN FREMTIDIGE BESPARELSE.
• Der betales først honorar, når refusionen fra myndighederne er modtaget. Vi skal således IKKE have penge op af lommen.
• Vi skal alene betale for ydelsen såfremt der opnås en skattebesparelse.
• Hvis der ingen besparelse opnås, så er ydelsen gratis.

Sagsbehandlingen er tung for Rafn og Søn. For at det kan betale sig for virksomheden at gennemføre en skattesag, kræves der en bred tilslutning fra grundejerne.

DET ER DERFOR VIGTIGT AT NETOP DU MØDER OP TIL INFORMATIONSMØDET.

Lasse Friis fra Rafn & Søn vil give en orientering, ligesom der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Præsentationen forventes at tage ca. 25 min. og derefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål til Lasse Friis.

Generalforsamlingen starter kl. 19.30 og infomationsmøde er derfor ikke en del af generalforsamlingen, man har altså stadig mulighed for at møde op kl. 19.30

Såfremt denne skrivelse giver anledning til spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte enten bestyrelsen eller Rafn & Søn ved konsulent Lasse Friis på 2242 5212.


Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Grundejerforeningen Lilholtgård

Forslag til små ændringer i vores vedtægter

Bestyrelsen vil gerne takke for alle de indkommende forslag, og vi er glade for dialogen omkring placering af fodboldmålene, så vi sammen kan finde den mest optimale placering til glæde for alle. De indlagte forslag kommer som sagt til afstemning på generalforsamlingen.

Bestyrelsen har desuden et sidste forslag om små ændringer af vores vedtægter, som skal til afstemning.

"Bestyrelsen for Grundejerforeningen Lilholtgård fremsætter følgende ændringsforslag til vedtægterne, som blev godkendt på den stiftende generalforsamling den 1. oktober 2009 :

§ 13.6. - nuværende ordlyd:

På den ordinære generalforsamling skal følgende punkter behandles:
1.Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning om det forløbne år.
3. Aflæggelse af årsregnskab for grundejerforening.
4. Rettidigt indkomne forslag fra medlemmerne.
5. Vedtagelse af budget og fastlæggelse af bidrag og eventuelt indskud.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter.
7. Valg af revisor og revisorsuppleant.
8. Eventuelt.

§ 13.6. – forslag til ny ordlyd:

På den ordinære generalforsamling skal følgende punkter behandles:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Bestyrelsens beretning om det forløbne år.
4. Aflæggelse af årsregnskab for grundejerforeningen.
5. Vedtagelse af budget og fastlæggelse af årskontingent.
6. Forslag fra bestyrelsen.
7. Rettidigt indkomne forslag fra medlemmerne.
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
9. Valg af revisor og revisorsuppleant.
10. Eventuelt.
------------------------------------------------------------------------------------------------
§ 15.6. – nuværende ordlyd:

Senest en måned efter generalforsamlingens afholdelse udsendes referat af bestyrelsen til hvert enkelt medlem.

§ 15.6. – forslag til ny ordlyd:

Senest 1 måned efter generalforsamlingens afholdelse vil referat fra generalforsamlingen være tilgængeligt for medlemmerne på foreningens hjemmeside www.lilholtgaard.dk
------------------------------------------------------------------------------------------------
§ 18.5. – nuværende ordlyd:

Over det under forhandlingerne passerede føres en protokol, der skal underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.

§ 18.5. – forslag til ny ordlyd:

Bestyrelsen fører referat fra alle bestyrelsesmøder. Bestyrelsen vælger en referent. Referatet rundendes via mail til bestyrelsen umiddelbart efter bestyrelsesmødets afholdelse. Indholdet i referatet godkendes eller kommenteres på det efterfølgende bestyrelsesmøde som første punkt på dagsordenen.
------------------------------------------------------------------------------------------------
Bestyrelsen for Grundejerforeningen Lilholtgård

Børkop, den 13. marts 2011."

onsdag den 16. marts 2011

Forslag om overdækket område med bænke/borde i forbindelse med legepladsområdet.

Bestyrelsen har modtaget endnu et forslag fra ejerne af S. Stubsvej nr. 7 – 11 – 17 – 19 – 26 – 28 – 30, som skal til afstemning på generalforsamlingen.

"Der er ytret ønske om at få et overdækket område med bænke/borde i forbindelse med legepladsområdet. Dette vil kunne bruges af alle både børn og forældre.

Dette vil vi gerne ha til afstemning på generalforsamlingen også."

mandag den 14. marts 2011

4 forslag til afstemning

Bestyrelsen har modtaget nedenstående 4 forslag fra ejerne af S. Stubsvej nr. 7 – 11 – 17 – 19 – 26 – 28 – 30,  som skal til afstemning  på generalforsamlingen. 

"Kommentarer til bestyrelsens forslag på placering af fodboldmål i området.

1. Det kunne være interessant at afstemme hvor vidt beboerne i Lilholtgårdudstykningen overhovedet ønsker boldbaner i området.

2. Hvis dette er tilfældet foreslår vi at der blot etableres 1 boldbane, og at denne placeres i forbindelse med den allerede etablerede legeplads. Der er bl.a. et meget velegnet stykke ved siden af børnehaven, stykket er plan og der er ingen naboer der generes. Af sikkerhedsmæssige grunde bør der i så fald opsættes et boldhegn.

Legepladsområdet bliver således et naturligt samlingspunkt for søskende i alle aldre samt deres forældre.

Derudover må der være en økonomisk besparelse ved at samle områderne hvor der skal slåes græs.

3. Hvis det findes nødvendig med mere end 1 boldbane bør denne placeres i midterstykket mellem
Berthelsensvej og Stubsvej, således at ingen beboere i området får inddraget deres haver eller terasser til straffesparksfelt. Her indforstået at den tredje placering vil være til stor gene for de beboere der ligger lige op til.

Vi mener desuden også at man skal holde sig til den lokalplan der forelå da vi købte vores grunde.

4. Desuden foreslår vi at kontingenten nedsættes til 1.000,- om året. " 

onsdag den 9. marts 2011

Forslag om der ikke opsættes fodboldmål ved legepladsen

Bestyrelsen har modtaget nedenstående forslag fra Karen Wolf, J.P. Skovsvej 11,  som skal til afstemning  på generalforsamlingen. 



"Forslag til  generalforsamling den 7. april 2011
Foreslår at der IKKE opsættes fodboldmål  i det grønne område ved legepladsen, da beboerne på J.P. Skovsvej har fået legepladsen sat op, mod deres ønske. Det må være rimeligt at der ikke anlægges flere aktiviteter i det område."
   

torsdag den 3. marts 2011

Forslag til alternativ placering af fodboldmålene ved legepladsen

Bestyrelsen har modtaget nedenstående forslag fra Martin Kjær Mogensen, M. Altersvej 14,  som skal til afstemning  på generalforsamlingen.


"Jeg foreslår en alternativ placering af fodboldmålene ved legepladsen, således at disse placeres på den modsatte side af cykelstien mod J. P. Skovsvej end pt. foreslået af bestyrelsen. Placeringen ses af vedlagte tegning. På en måde vil der dels blive plads til en bredere bane, men hvad vigtigere er så kommer den ikke til at lægge i forlængelse af sandkassen ved legepladsen. Ved at undgå at placere boldbanen i forlængelse af sandkassen, reduceres risikoen for at områdets mindste beboere får en bold i hovedet når de sidder og laver sandkager samtidig med at morgendagens Preben Elkjær uheldigvis skyder over målet :-) Selvom at fodboldmålene flyttes kommer de ikke så tæt på Borggårdsvej at risikoen for at løbe uforsætlig ud på vejen øges."



mandag den 21. februar 2011

Husk tilmelding til Fastelavn

Indkaldelse til generalforsamling

Bliver desuden sendt med postdanmark incl. bilag i denne uge. 

Indkaldelse til generalforsamling 
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Lilholtgård i henhold til vedtægternes § 13.2. Generalforsamlingen afholdes
Torsdag den 7. april 2011 kl. 19.30 på Børkop Vandmølle
med følgende dagsorden:
1.     Valg af dirigent
2.     Valg af referent
3.     Bestyrelsens beretning om det forløbne år
4.     Aflæggelse af regnskab for perioden 1/10-2009 – 31/12-2010
5.     Behandling af rettidigt indkomne forslag fra medlemmerne
6.     Fremlæggelse af budget for perioden 1/1-2011 – 31/12-2011
7.     Vedtagelse af budget og fastlæggelse af kontingent for 2011
8.     Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter:
På valg til bestyrelsen er Martin Sloth Møller og Henrik Mørup.
På valg som suppleant er Malene Stockmarr.
9.     Valg af revisor og suppleant:
Ingen på valg i år (begge valgt for 2 år på stiftende generalforsamling).
10.  Eventuelt.


Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest den 15. marts 2011. Forslag fremsendes til:
Grundejerforeningen Lilholtgård, v/Brian Gade Kannegaard, B. Berthelsensvej 12, 7080  Børkop – eller mail formand@lilholtgaard.dk
Som en ekstra service vil samtlige rettidigt indleverede forslag blive offentliggjort på hjemmesiden www.lilholtgaard.dk inden generalforsamlingen afholdes, så alle har mulighed for at se, hvad der kommer til afstemning.

Bestyrelsens forelægger 3 forslag, som skal til afstemning, under punkt 5:
1.     Indkøb af 5 bænke fra Veksø jf. designmanualens side 14 til opstilling på de anviste placeringer på vedlagte kortbilag 1. Ses som sorte pile på kortet.
2.     Indkøb af 6 fodboldmål til opstilling på de anviste placeringer på vedlagte kortbilag 1. Ses som sorte cirkler på kortet.
3.     Forbud mod hundeluftning på området ved legepladsen

Såfremt du ikke selv har mulighed for at deltage den 7. April, har du mulighed for at afgive  fuldmagt i henhold til vedtægternes § 15.3. 

Bestyrelsen for Grundejerforeningen Lilholtgård:

Brian Gade Kannegaard (formand)                                             
Lars Johansen (kasserer)
Hans Erik Lindholm (sekretær)                                                  
Martin Sloth Møller
Henrik Mørup






Bilag: Kortbilag 1, Revideret årsregnskab 2009/2010 samt forslag til budget for 2011. 










søndag den 16. januar 2011

Nyhedsbrev 1-2011

Så er det tid til årets første nyhedsbrev fra Grundejerforeningen.

Generalforsamling
Generalforsamlingen afholdes torsdag den 7. april 2011 på Børkop Vandmølle. Officiel indkaldelse med regnskab, budget m.v. udsendes med Postdanmark i uge 8-9.

Forslag
Hvis man har et godt forslag, som ønskes til afstemming på generalforsamlingen, skal det være bestyrelsen i hænde senest den 15. marts 2011. jf. vedtægterne. Evt. forslag bliver som ekstra service efterfølgende udlagt på hjemmesiden, så andre kan se dem inden generalforsamlingen. Husk de fremsendte forslag skal kunne sendes videre og afstemning skal kunne ske i den fremsendte form.

Forslag kan sendes til formand@lilholtgaard.dk eller
Grundejerforeningen Lilholtgård
c/o Brian Kannegaard
B. Berthelsensvej 12
7080 Børkop.

Husk alle er meget velkomne til at indsende forslag hele året, som bestyrelsen skal arbejde videre med.

Vi kan oplyse at bestyrelsen vil fremlægge forslag om indkøb af bænke til opstilling langs stierne samt 6 fodboldmål. Placering af bænke og fodboldmål vil fremgå af indkaldelsen til generalforsamlingen og skal altså til afstemming på generalforsamlingen.

Fastelavn
Grundeejerforeningen vil gerne indbyde til fastelavnsarrangement søndag den 6. marts 2011 kl. 14.00 ved legepladsen.
Af hensyn til planlægning vil vi gerne bede om tilmelding med antal børn og voksne på formand@lilholtgaard.dk
S.U. Fredag den 25. februar 2011

Med venlig hilsen

Bestyrelsen