Søg i denne blog

onsdag den 9. marts 2011

Forslag om der ikke opsættes fodboldmål ved legepladsen

Bestyrelsen har modtaget nedenstående forslag fra Karen Wolf, J.P. Skovsvej 11,  som skal til afstemning  på generalforsamlingen. 



"Forslag til  generalforsamling den 7. april 2011
Foreslår at der IKKE opsættes fodboldmål  i det grønne område ved legepladsen, da beboerne på J.P. Skovsvej har fået legepladsen sat op, mod deres ønske. Det må være rimeligt at der ikke anlægges flere aktiviteter i det område."
   

torsdag den 3. marts 2011

Forslag til alternativ placering af fodboldmålene ved legepladsen

Bestyrelsen har modtaget nedenstående forslag fra Martin Kjær Mogensen, M. Altersvej 14,  som skal til afstemning  på generalforsamlingen.


"Jeg foreslår en alternativ placering af fodboldmålene ved legepladsen, således at disse placeres på den modsatte side af cykelstien mod J. P. Skovsvej end pt. foreslået af bestyrelsen. Placeringen ses af vedlagte tegning. På en måde vil der dels blive plads til en bredere bane, men hvad vigtigere er så kommer den ikke til at lægge i forlængelse af sandkassen ved legepladsen. Ved at undgå at placere boldbanen i forlængelse af sandkassen, reduceres risikoen for at områdets mindste beboere får en bold i hovedet når de sidder og laver sandkager samtidig med at morgendagens Preben Elkjær uheldigvis skyder over målet :-) Selvom at fodboldmålene flyttes kommer de ikke så tæt på Borggårdsvej at risikoen for at løbe uforsætlig ud på vejen øges."



mandag den 21. februar 2011

Husk tilmelding til Fastelavn

Indkaldelse til generalforsamling

Bliver desuden sendt med postdanmark incl. bilag i denne uge. 

Indkaldelse til generalforsamling 
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Lilholtgård i henhold til vedtægternes § 13.2. Generalforsamlingen afholdes
Torsdag den 7. april 2011 kl. 19.30 på Børkop Vandmølle
med følgende dagsorden:
1.     Valg af dirigent
2.     Valg af referent
3.     Bestyrelsens beretning om det forløbne år
4.     Aflæggelse af regnskab for perioden 1/10-2009 – 31/12-2010
5.     Behandling af rettidigt indkomne forslag fra medlemmerne
6.     Fremlæggelse af budget for perioden 1/1-2011 – 31/12-2011
7.     Vedtagelse af budget og fastlæggelse af kontingent for 2011
8.     Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter:
På valg til bestyrelsen er Martin Sloth Møller og Henrik Mørup.
På valg som suppleant er Malene Stockmarr.
9.     Valg af revisor og suppleant:
Ingen på valg i år (begge valgt for 2 år på stiftende generalforsamling).
10.  Eventuelt.


Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest den 15. marts 2011. Forslag fremsendes til:
Grundejerforeningen Lilholtgård, v/Brian Gade Kannegaard, B. Berthelsensvej 12, 7080  Børkop – eller mail formand@lilholtgaard.dk
Som en ekstra service vil samtlige rettidigt indleverede forslag blive offentliggjort på hjemmesiden www.lilholtgaard.dk inden generalforsamlingen afholdes, så alle har mulighed for at se, hvad der kommer til afstemning.

Bestyrelsens forelægger 3 forslag, som skal til afstemning, under punkt 5:
1.     Indkøb af 5 bænke fra Veksø jf. designmanualens side 14 til opstilling på de anviste placeringer på vedlagte kortbilag 1. Ses som sorte pile på kortet.
2.     Indkøb af 6 fodboldmål til opstilling på de anviste placeringer på vedlagte kortbilag 1. Ses som sorte cirkler på kortet.
3.     Forbud mod hundeluftning på området ved legepladsen

Såfremt du ikke selv har mulighed for at deltage den 7. April, har du mulighed for at afgive  fuldmagt i henhold til vedtægternes § 15.3. 

Bestyrelsen for Grundejerforeningen Lilholtgård:

Brian Gade Kannegaard (formand)                                             
Lars Johansen (kasserer)
Hans Erik Lindholm (sekretær)                                                  
Martin Sloth Møller
Henrik Mørup






Bilag: Kortbilag 1, Revideret årsregnskab 2009/2010 samt forslag til budget for 2011. 










søndag den 16. januar 2011

Nyhedsbrev 1-2011

Så er det tid til årets første nyhedsbrev fra Grundejerforeningen.

Generalforsamling
Generalforsamlingen afholdes torsdag den 7. april 2011 på Børkop Vandmølle. Officiel indkaldelse med regnskab, budget m.v. udsendes med Postdanmark i uge 8-9.

Forslag
Hvis man har et godt forslag, som ønskes til afstemming på generalforsamlingen, skal det være bestyrelsen i hænde senest den 15. marts 2011. jf. vedtægterne. Evt. forslag bliver som ekstra service efterfølgende udlagt på hjemmesiden, så andre kan se dem inden generalforsamlingen. Husk de fremsendte forslag skal kunne sendes videre og afstemning skal kunne ske i den fremsendte form.

Forslag kan sendes til formand@lilholtgaard.dk eller
Grundejerforeningen Lilholtgård
c/o Brian Kannegaard
B. Berthelsensvej 12
7080 Børkop.

Husk alle er meget velkomne til at indsende forslag hele året, som bestyrelsen skal arbejde videre med.

Vi kan oplyse at bestyrelsen vil fremlægge forslag om indkøb af bænke til opstilling langs stierne samt 6 fodboldmål. Placering af bænke og fodboldmål vil fremgå af indkaldelsen til generalforsamlingen og skal altså til afstemming på generalforsamlingen.

Fastelavn
Grundeejerforeningen vil gerne indbyde til fastelavnsarrangement søndag den 6. marts 2011 kl. 14.00 ved legepladsen.
Af hensyn til planlægning vil vi gerne bede om tilmelding med antal børn og voksne på formand@lilholtgaard.dk
S.U. Fredag den 25. februar 2011

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

mandag den 13. december 2010

JULEMANDEN KOMMER TIL BØRKOP

SØNDAG DEN 19. DECEMBER VIL JULEMANDEN LEDE EFTER ARTIGE BØRN I 
LILHOLTGåRD UDSTYKNINGEN.

HVIS DU ØNSKER, AT HAN SKAL BANKE PÅ DIN DØR, SKAL DU SKRIVE TIL HAM PÅ julemanden@lilholtgaard.dk

SKRIV DIN ADRESSE OG HVOR MANGE BØRN DER ER HJEMME.
S.U. SENEST TORSDAG DEN 16. DECEMBER

JULEMANDEN STARTER SIN RUNDTUR KL. 12.00.

onsdag den 17. november 2010

Vigtig information fra Vejle Kommune

Følgende brev er omdelt til de berørte grundejere i dag.