Søg i denne blog

tirsdag den 31. januar 2012

Nyhedsbrev 2-2012

Invitation m.m.
Hej Grundejere i Lilholtgaardudstykningen.

Her lige nogle datoer som er værd at bemærke:

Fastelavn:

D. 19/2 - 2012 afholdes fastelavn på legepladsen, med tøndeslagning, fastelavnsboller, slik og lidt kaffe. Vi starter kl. 14:00 og stopper når tønderne er nedlagt og kattekonger / kattedronninger er fundet. Alle børn i udstykningen er velkommende til at tage deres forældre med.

Pris: dækket af kontingentet.

Tilmelding: senest d. 10/2 - 2012 pr. e-post: fastelavn@lilholtgaard.dk m. information om antal børn hhv. voksene.

Generalforsamling:

Der vil iht. vedtægterne blive udsendt officiel invitation til den enkelte grundejer, men vi kan oplyse at den ordinære generalforsamling i år bliver afholdt d. 25/4 – 2012.

Samtidig vil vi minde om vedtægternes paragraf 13.4 vedr. deadline for indkommende forslag.


mvh

Bestyrelsen

tirsdag den 10. januar 2012

Nyhedsbrev 1-2012

Som det nok er de fleste bekendt har bestyrelsen løbende været i dialog med Vejle Kommune om færdiggørelse af udstykningen. Det har ikke været nemt - især ikke efter at den oprindelige kontaktperson Mads Thagaard Madsen opsagde sit job. Det har givet en del udfordringer og tvivl om, hvad der egentlig var lovet/aftalt omkring færdiggørelsen.

Seneste møde med Vejle Kommune den 28/11-2011 gav ikke svar på alle vores spørgsmål, og det efterfølgende referat var efter bestyrelsens opfattelse slet ikke fyldestgørende.

Vi vil gerne fra bestyrelsens side gøre opmærksom på, at denne sag har krævet en stor arbejdsindsats af bestyrelsen, men især af formanden Brian Gade Kannegaard. Både i relation til korrespondance og samtaler med den nye projektleder Ewa P. Nielsen samt besvarelse af henvendelser fra grundejerne. Desværre med den kedelige konsekvens, at Brian har meddelt, at han ønsker at stoppe som formand og udtræde af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning. Det beklager vi meget, men har forståelse for hans beslutning.

Bestyrelsen har derfor afholdt ekstraordinært bestyrelsesmøde den 12/12-2011 og konstitueret sig således:

Martin Sloth Møller, B. Berthelsensvej 2, 7080 Børkop (ny formand).
Lars Johansen, I. Verlingsvej 10, 7080 Børkop (kasserer).
Hans Erik Lindholm, S. Stubsvej 36, 7080 Børkop (sekretær).
Kenneth Vinther-Bjerg, I. Verlingsvej 5, 7080 Børkop (bestyrelsesmedlem).
Michael Neergaard, S. Stubsvej 38, 7080 Børkop (nyt bestyrelsesmedlem).

Vi lægger vægt på en fornuftig dialog med Vejle Kommune, og forventer at de snarest vender tilbage med en konkret plan for færdiggørelsen. Vi vil derfor opfordre til, at bestyrelsen får arbejdsro til at få en fornuftig og holdbar aftale på plads med Vejle Kommune.

Med hensyn til status på færdiggørelsen af området vil vi vende tilbage med et nyhedsbrev, når vi har noget konkret fra kommunen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen